Der er 7704 danske ord med fem bogstaver, som du skal gætte på, når du spiller den danske udgave af Wørdle. Mangler du også et godt startord, så kan du finde de 10 bedste ord at starte med i Wørdle her.
Ordene tager udgangspunkt i den danske retskrivningsordbog, hvilket gør, at der kan være nogle sjove ord i mellem, som man nok ikke havde forventet. Vidste du f.eks., at bynavne som Århus og Vejle er en mulighed i spillet?
Til den Amerikanske version af spillet (Wordle) er der lavet en del undersøgelser af, hvilke ord og bogstaver der er bedst at starte med. Til den danske udgave er det mere sparsomt.
Sprogforskeren Thomas Olander har dog som en af de eneste lavet research på hvilket ord er det bedste at starte med i Wørdle.
Hans undersøgelse viser, at bogstavet “S” er det mest hyppige bogstav til både placering 1 og 5.
Til de andre placeringer er disse bogstaver mest anvendt:
2: A
3: R eller L
4: E
Ordet Sares findes ikke, men du kan faktisk godt skrive Sales. Men er det så også det bedste ord at med i Wørdle? Nej.
I Wørdle gælder det om at indsnævre mulighederne fra start og som sådan ikke at gætte ordet på første forsøg. Du vil gætte det rigtige ord, hvis du starter med det samme udgangspunkt, 1 ud af 7704 gange eller det der svarer til en gang hver 21. år!
Det næstmest brugte første bogstav er “B”. Derfor giver det god mening at forsøge at sprede dit gæt mere ud end at gætte på bogstavet “S” to gange i første forsøg.
Ordene Bares, Bores og Boles er således de bedste ord at starte med i Wørdle. Se de 10 bedste ord at starte med i Wørdle nedenfor.
bares |
bores |
boles |
sande |
salte |
serie |
sanke |
satse |
salme |
sadle |
Du kan finde flere gode råd til at blive bedre til Wørdle i denne artikel.
Hav det næste ord klar til din Wørdle
For at gøre det nemmere og hurtigere for dig selv at løse Dagens Wørdle så er det en god idé at have et andet ord parat, hvis alle du ikke rammer rigtig på nogle af dine bogstaver.
Gætter du f.eks. på Bares som det første ord, så kan du nemt have et alternativt ord parat til gæt nummer to, og dermed komme hurtigt i gang med at gætte ordet.
Det kunne f.eks. være Point. Find dit eget ord udfra dit startord, så du ikke sidder fast. Vi håber du er blevet klogere, og måske endda også vil bruge et af de 10 bedste ord at starte med i Wørdle.
God fornøjelse!